Krydretbøf med glaserede gulerødder og tzatziki

Det super gode ved Kloster-Hede produkter er at de kan tages direkte fra fryseren og tilberedes uden optøning. Et stort plus efter min mening.

Til denne ret skal du bruge:

  • 4 stk. Kloster-Hede bøffer
  • 1 agurk
  • 2,5 – 3 dl. drænet Græsk yoghurt
  • Hvidløgspulver
  • Salt og peber
  • 6 stk. farvede gulerødder
  • 2 stk. beder i dette tilfælde gul
  • Smør
  • Akacie honning
  • Ærteskud til pynt

Vejledning

Dræn yoghurten, (dette gøres bedst i et kaffefilter natten over) halver agurken og fjern kernerne. Riv agurken på et rivejern med den grove side.

Vend derefter agurken i yoghurten. Smag til med salt, peber og hvidløg. Jeg har brugt hvidløgspulver, men frisk hvidløg er også dejligt.

Kloster-Hede Bøfferne tages fra fryseren og steges i en blanding af olie og smør, vigtigt at lade olien blive varm inden smørret kommes ved. Steg ved middel varme og husk at krydre med salt og peber.

På en anden pande varmes olie og smør sammen. Kom de farvede gulerødder og beder, som er skrællet og halveret. på panden og steg ved middel varme.

Når de tager farve kommes akacie honning og salt og peber ved, lad dem stege så der stadig er bid i dem.

Server bøffen på rodfrugterne og pynt med tzatziki og ærteskud.

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os